Gå til hovedindhold

Lotte

Indhold

    Er du klar til at opleve dyb ro og afspænding? Lottes undervisning og væsen er indbegrebet af mindfulness og nærvær. At være i rum med Lotte ER yoga. Ud over skolens to-årige yogalærer uddannelse har Lotte videreuddannet sig på en lang række kurser især indenfor yogaterapi. Hun er Yin yogalærer, børneyogalærer, arbejder med genoptræning i varmtvand og har specialiseret sig i yoga for stive kroppe, rygproblemer, MS og gigt.

    Lottes egen vej ind i yogaen for 12 år siden var hendes egne store udfordringer med rygsøjlen, som forårsagede mange smerter, sygemeldinger og en forringet livskvalitet. Da hun oplevede, hvor stor forbedring yogaen gjorde, og at symptomerne stort set forsvandt, var valget ikke svært. Pædagog jobbet blev lagt på hylden og Lottes levevej er nu at undervise i Yoga. Vi er glade for at Lotte, ud over sit arbejde på Gigtskolen, har mulighed for at undervise hos Yoga Being en gang om ugen, mandag kl. 17.30 og 19.15. Hold også øje under events med Lottes kurser i Yin Yoga mm.