Elisabeth
Vores kroppe er fantastiske. Alt for ofte lever vi i hovedet og glemmer vores kroppe.
Målet med min yogaundervisning er at gøre dig glad, stærk og give dig balance i dit liv.
Min yogaklasse er specielt skabt til dig, der sidder meget ned ved en computer og har brug for at få styrket musklerne og løsnet op for spændinger i ryg, skuldre og nakke. Vi kommer hele kroppen godt igennem, for benmuskler og mavemuskler skal også styrkes for at slippe af med kontorskavankerne.
Programmet gennemføres i et roligt tempo, som styrker dine muskler og led, giver dig en god kontakt til kroppen og ro i hovedet. Vi afslutter med en dejlig afspænding.
Det er en særlig fornøjelse for mig at se mine kursister få en god kontakt og et godt forhold til deres fantastiske krop samt et stort smil på læben.
Udover yoga arbejder jeg med sundhedskommunikation for patientforeninger, sundhedsvirksomheder og lægemiddelvirksomheder.