Yogafestival hos Yoga Being 24. - 25. september

YOGA MEETS JAZZ, er en festival der hylder det sanselige. Vi vil gerne forene det velvære du kan opleve i kroppen efter en yogatime, med det velvære, der opstår i sindet og sjælen i mødet med åndfuld musik.

Til dette inviterer vi tre ensembler og to yogalærere: Kirsten Slots og Malene Bielefeldt, der begge mestrer den poesi, der er indbegrebet af yoga, når den praktiseres på en fordybet og meditativ måde. Yogaen kædes sammen med stille, fordybende musik, der synger og spiller sjælens toner.

Lørdag 14.00 - 17.30 har vi besøg af Anna Kruse trio, som har sat digte af den svenske lyriker Edith Sôdergran, i musik. Edith Sodergrans digte tager ofte udgangspunkt i den besjælede natur. Anna Kruse og band formår på den fineste vis at formidle det spirituelle i Ediths digterkunst. Eftermiddagen indledes med en yogasession med Kirsten, og en meditation, hvor Anna læser digte op. Der følger en lille pause, hvor vi hygger os i foyeren med et glas vin/vand, mens trioen stiller op, og så kan vi glæde os til en helt fantastisk intimkoncert. 

Søndag 14.00 - 17.30 kan du glæde dig til en musikalsk yogarejse med Malene efterfulgt af en helt særlig koncert med Jordens Toner Ensemble. Sjælen falder til ro, når de nordiske og vestafrikanske toner fra Mali mødes på en ny og fortryllende måde. Pianoets rolige klange og enkle melodier spiller op til koraens smukke klang (lidt som en harpe), og sammen skaber de en rolig og poetisk koncert. Basiro Susos, kora og Karen Jørgensen, piano og vokal.

Pris & tilmelding: 190,- pr dag. Mobile Pay: 67390 - (skriv ”dag” i emnefeltet, Fx: ”lørdag). Ved spørgsmål send SMS til: 22136306.

Anna Kruse Klippet

Anna Kruse Trio

Lyt til Annas koncert HER og læs mere om hende HER

Jordens Toner Ensemble

Jordens toner ensemble

Plakat (1)